Helbredelse og alternativ behandling

29.11.19

Lad mig slå én ting fast – der er INGEN der kan helbrede, heller ikke alternative behandlere!!

I disse dage, er der i medierne en vældig debat og nærmest hetz imod alternativ behandling. Visse politikere mener at det skal forbydes folk med livstruende sygdomme, at modtage alternativ behandling og at det er behandleren som straffes, hvis man tager en klient i behandling som har en livstruende sygdom.

Jeg forstår slet ikke denne behov for at vælge til eller fra og jeg forstår ikke at der overhovedet skal være en lov, som fratager folk deres frie ret til selv at vælge hvad de ønsker af behandling. Hvorfor dette enten eller?

Jeg ser derimod et stort behov for en registrering fra staten, af alternativ behandling. En offentlig godkendelse af de foreninger som stiller seriøse og høje krav til deres medlemmer og som vi som medlemmer, er forpligtiget til at opfylde for at opretholde vores medlemskab og dermed vores registrering godkendt af sundhedsstyrelsen. Det drejer sig bl.a. om krav om førstehjælpskursus, krav om deltagelse i kursus for at være opdateret på nyeste viden inden for vores fag, Supervision m.m. Alt sammen sikre os selv og ikke mindst vores klienter i at vi konstant udvikler vores kompetencer og forbliver skarpe. Kravene måtte for min skyld gerne være højere endnu. Ved at registrerer foreninger og lave beskyttede titler, ville man dermed tydeliggøre at bare fordi du har taget et weekendkursus i øreakupunktur eller i zoneterapi, så er du altså IKKE hhv. akupunktør eller zoneterapeut, som alle frit må kalde sig nu. Det tror jeg er vejen frem i stedet for forbud.

Som alternativ behandler påvirker jeg kroppen ved de forskellige behandlingsformer, til selv at arbejde hen mod bedre sundhed og hvis man er heldig, kan kroppen i visse tilfælde helbrede sig selv. Det er altså en STOR fejl og dybt foruroligende, hvis man som behandler af den ene eller anden art, påstår at man kan helbrede. Som behandler og terapeut, arbejder jeg med at finde frem til årsagen til de ubalancer og sygdomme som opstår hos klienter. Det er IKKE det samme som at helbrede. Ved at finde frem til årsagen og behandle på den, giver man altså kroppen de bedste chancer for selv at arbejde mod bedst mulige helbredstilstand. Nogle gange er vi blevet så syge, at det ikke lader sig gøre for kroppen, at ændre meget på en situation, heller ikke ved at få afdækket og bearbejdet årsagen og sådan vil det altid være. Uanset hvor dygtige lægerne er med deres medicin, uanset hvor sundt vi spiser, hvor meget vi træner, hvor positivt vi tænker eller hvor meget vi tror på Gud, så er vi ikke udødelige - nogle gange vinder sygdommen desværre bare og så er der én vigtig funktion tilbage og det er at lindre og give tryghed, nærvær og skabe ro.

Medicin har sin fulde berettigelse, alternativ behandling har sin, hver for sig kan vi meget men sammen kan vi endnu mere. Det er mit håb, at den vestlige verden en dag vil kigge til Østen, hvor man netop kombinere behandlingsformerne på moderne sygehuse. Men respekt for hinandens viden og kunnen og til gavn for det hele menneske.

FØRSTE BEHANDLING

Ved første behandling vil jeg altid spørge ind til din livssituation samt sygdomshistorie. Dette for at optimere behandlingen bedst muligt.

TAVSHEDSPLIGT

Jeg er underlagt lovgivningen om tavshedspligt og fører som en del af mit medlemskab hos hhv. ZCT og FaDP, journal over terapiforløbet.

HYGIEJNE

Hygiejnen er en mærkesag. Jeg anvender kun sterile engangsnåle, for at mindske risikoen for evt. allergi og infektion. Cupper rengøres og afsprittes efter endt behandling. Skåle til cremer rengøres ligeledes efter hver behandling.

Book din tid online

Book din tid hos Terapi med Hjertet v/Pia Granfeld
Kontakt

Niels Mørchs Gade 24,
9900 Frederikshavn

Tlf: +45 81 44 14 89
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

CVR. nr. 34957991

Webbureau ITTP